Bag beklædningen skal der være et hulrum, hvor luften kan komme ind forneden og ud foroven — det er det, der holder væggen tør. Træ vil have olie eller maling med mellemrum, mens fibercement mest skal vaskes.
-38% -38% -38% -38% -38% -38% -38% -38% -38% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 2 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Facadebeklædningen er husets yderste lag mod vejret. Den skal holde regn og blæst ude, se ud som du gerne vil have det, og helst ikke kræve din opmærksomhed hvert forår. Valget mellem træ, fibercement, tegl, metal og puds handler derfor lige så meget om, hvor meget vedligehold du vil binde dig til, som om hvad der ser rigtigt ud på tegningen.
Denne guide gennemgår de materialer og de tekniske forhold, du bør forstå, før du bestiller facadeplader eller brædder hjem — herunder det, der sidder bag beklædningen og faktisk afgør, om facaden holder.
En facadebeklædning er et regnskærm-lag, der monteres uden på husets konstruktion. Den er ikke i sig selv tæt, og den er ikke bygningens isolering. Dens opgave er at tage langt størstedelen af regnen og solen, mens vindspærre, ventileret hulrum og isolering bag ved klarer resten.
Det er en vigtig pointe, fordi mange facadeproblemer ikke skyldes selve beklædningen, men det, der ligger under den. En dyr facadebeklædning monteret uden ventilation bag holder dårligere end en billig beklædning monteret rigtigt.
Næsten alle moderne facadebeklædninger monteres som ventileret facade — også kaldet regnskærmsprincippet. Beklædningen sidder på lægter eller afstandslister, så der står et luftrum bag den. Luften kommer ind forneden og ud foroven.
Hulrummet gør to ting. Det leder den regn væk, der alligevel slipper forbi beklædningen, og det tørrer konstruktionen ud, hvis der kommer fugt ind. Uden ventilation bliver fugten fanget mellem beklædning og vindspærre — og så er det ligegyldigt, hvor gode brædder du har købt.
Bag hulrummet sidder vindspærren, som stopper blæsten i at trække varme ud af isoleringen. Det er en del af facadeopbygningen, der er let at spare på og dyr at fortryde.
Træ er stadig den mest udbredte facadebeklædning på danske enfamiliehuse, sommerhuse og tilbygninger. Det er til at arbejde med, til at skaffe, og det kan skiftes bræt for bræt, hvis noget rådner.
Der findes flere måder at lægge brædderne på: lodret med lister eller nut og fer, vandret som klink eller på klods, og som skråtstillet profil. Retningen har betydning for, hvordan vandet løber, og hvordan facaden ser ud — men også for, hvor meget luft der kan bevæge sig bag ved.
Fælles for alt træ: den ende, der vender nedad, og de skårne endetræsflader er de mest udsatte steder. Det er der, vandet trænger ind, og det er der, en facade oftest begynder at svigte.
Fibercementplader er blevet et almindeligt alternativ, både som store plader og som smalle facadebrædder, der ligner træ. Materialet rådner ikke, brænder ikke, og farven er gennemfarvet eller påført fra fabrik, så vedligeholdet er begrænset til at holde facaden ren.
Til gengæld skal pladerne skæres med den rigtige klinge og med støvudsugning, og de er mindre tilgivende over for improviseret montage end træ. Ivarsson og Cembrit er blandt de navne, du vil møde i det danske marked. Skal facaden stå i mange år uden maling, er fibercement en af de mest oplagte veje.
Murværk er ikke en beklædning i samme forstand, men det er stadig et facadevalg. En skalmur af tegl er tung, kræver fundament, og er ikke et gør det selv-projekt — men den er stort set vedligeholdelsesfri i menneskealdre og passer arkitektonisk ind i store dele af den danske boligmasse.
En pudset eller filtset facade giver en ren flade og kan udføres oven på isolering. Den skal dog holdes øje med: revner og skader i pudslaget lader vand komme ind, og reparationer kan være synlige. Vurder, om du vil binde dig til den slags eftersyn.
Metalfacader har bevæget sig fra industribyggeri til parcelhuse og tilbygninger. Zink, aluminium og stål med pulverlakering giver skarpe linjer, lav vægt og meget lang levetid.
Det, du skal være opmærksom på, er detaljerne. Metal arbejder i varmen og skal kunne bevæge sig i sine fastgørelser. Forskellige metaller i kontakt med hinanden kan give tæring, så inddækninger, skruer og profiler skal spille sammen. Det er en facadeløsning, hvor håndværket vejer tungere end materialeprisen.
Komposit — typisk træfibre bundet i plast — markedsføres som et vedligeholdelsesfrit alternativ til træfacader. Det kan holde farven længe og kræver ingen maling.
Vær nøgtern med forventningerne: komposit kan udvide sig mere end træ ved varme, og farven kan ændre sig over tid. Kig efter, hvad producenten selv skriver om bevægelse, montageafstande og garanti frem for at gå efter ordet vedligeholdelsesfri alene.
Materialeprisen er sjældent den største post i et facadeprojekt. Stillads, nedtagning af den gamle beklædning, ny vindspærre, lægter, inddækninger og arbejdsløn fylder typisk mere.
I den billige ende ligger almindelig gran og fyr, som til gengæld skal males eller olieres med jævne mellemrum. I mellemklassen finder du lærk, termotræ og fibercement, hvor du betaler mere op front og mindre løbende. I den dyre ende ligger metal, hårdttræ og murværk. Regnestykket bør derfor laves over hele levetiden, ikke kun på indkøbsprisen — og prisen på det enkelte produkt skifter løbende hos forhandlerne.
Det ærligste spørgsmål, du kan stille dig selv, er: har jeg tænkt mig at stå på en stige med en pensel om ti år?
Malet træ giver den frieste farvevalg, men skal behandles igen med jævne mellemrum — hvor ofte afhænger af, hvor udsat facaden er. Sydvendte og vestvendte flader tager mest sol og slagregn og trænger først. Ubehandlet lærk eller cedertræ patinerer gråt og kræver næsten ingenting, men patineringen bliver sjældent helt jævn. Fibercement, metal og tegl kræver mest af alt en afvaskning.
Der findes ingen facadebeklædning helt uden vedligehold. Der findes kun forskellige måder at fordele arbejdet på over tid.
Facadebeklædning er omfattet af bygningsreglementet, og kravene til brand afhænger blandt andet af bygningens højde, anvendelse og afstand til skel. Det er derfor, en træbeklædning, der er helt uproblematisk på et fritliggende parcelhus, ikke nødvendigvis kan bruges på en etageejendom eller tæt på naboskel.
Det samme gælder lokalplaner. Mange områder har bestemmelser om materialer, farver og udtryk, og en facadeændring kan kræve, at du kontakter kommunen først. Er du i tvivl om, hvad der gælder for netop din adresse, så spørg kommunen eller en rådgiver, inden du bestiller materialer hjem. Det er billigere end at tage facaden ned igen.
Skal beklædningen alligevel af, er det oplagt at overveje efterisolering i samme arbejdsgang. Stilladset står der, konstruktionen er blotlagt, og lægterne skal alligevel op på ny.
Men det er ikke gratis at flytte facaden udad. Tagudhænget kan blive for kort, vinduer skal måske flyttes eller have nye lysninger, og sokkel og inddækninger skal følge med. Fugtteknisk er efterisolering udvendigt normalt det rigtige sted at gøre det — men netop derfor er det værd at få en rådgiver til at kigge på opbygningen, før du beslutter tykkelsen.
De fleste facadeskader opstår ikke midt på fladen, men i overgangene. Vær særligt opmærksom på:
Det afhænger helt af materialet, af hvor udsat facaden er, og af hvordan den er monteret. Murværk og metal holder længst, malet blødt træ kortest. Den samme beklædning kan holde meget forskelligt på nord- og sydsiden af samme hus.
Træbeklædning på et lavt hus er inden for rækkevidde for en øvet gør det selv-bygger. Men vindspærre, inddækninger og ventilation skal være rigtige, og arbejde i højden kræver ordentligt stillads. Er du i tvivl om opbygningen, så få den tegnet igennem først.
Udskiftning til samme udtryk er ofte uproblematisk, mens ændring af materiale, farve eller facadens placering kan kræve tilladelse eller være reguleret af en lokalplan. Spørg kommunen — det tager kort tid at få svar.
Nogle gange, men det kræver, at den gamle konstruktion er tør og sund, og at ventilationen fungerer bag den nye beklædning. Der er en reel risiko for at lukke et fugtproblem inde, som man ikke opdager, før skaden er stor.
Facadebeklædning er den brede betegnelse for alle materialer, der kan sidde uden på et hus. Klinkbeklædning er én bestemt måde at gøre det på: vandrette brædder, der overlapper hinanden nedefra og op.